BEDRE ENERGI Velkommen Det handler om tryghed. Bedre økonomi, bedre indeklima, bedre miljø, øget salgsværdi, øget komfort. Uanset hvorfor du ønsker energiforbedringer i dit hus, får du alle gevinsterne. Når du reducerer din boligs energiforbrug, falder din energiregning, og du udleder mindre CO2. Det er jo logisk nok. Samtidig stiger dit hus i værdi, fordi det er billigere at bo i – og det har sikkert opnået et bedre energimærke. Og ikke nok med det: De seneste års udvikling i teknologien giver dig også øget komfort og bedre indeklima. Der er med andre ord kun gevinster ved energiforbedringer. Investeringerne betaler sig selv tilbage Økonomien hænger også sammen. De besparelser, du opnår, kan tjene investeringen hjem – ofte i løbet af få år. Du kan få tilskud/fradrag til forbedringerne, og som nævnt kan du forvente en ekstra bonus i form af højere salgsværdi, når du en dag sælger dit hus. Begynd med at få overblik Du bør begynde med at få overblik, før du går i gang med energiforbedringer. Overblik over hvor store besparelser, du kan forvente, så du kan prioritere tiltagene – høste de lavthængende frugter og vurdere hvor langt, det kan betale sig at gå. Og så skal du – naturligvis – være sikker på, at den rådgivning du får, og de forbedringer der foretages, er fagligt i orden, så du får det fulde udbytte. Vi anbefaler, at du taler med en Certificeret Energivejleder. Dem finder du hos Bedre Bad – Bedre Energi. 4
Download PDF fil